Om type 1 diabetes

Manglende kendskab til og forståelse for diabetes type 1 og type 1,5

Til stor frustration for de mennesker, der har diabetes type 1 og type 1,5, bliver de forskellige varianter af diabetes forvekslet med hinanden. Der er tale om meget forskellige endokrinologiske sygdomme (endokrinologi er læren om hormoner), der desværre har fået samme betegnelse, og som også deler risikoen for at udvikle en række livstruende følgesygdomme.

De autoimmune varianter af diabetes – type 1 og type 1,5 – er i markant stigning

Men det er desværre kommet til at stå i skyggen af den folkesygdom, som type 2 diabetes er blevet. Type 2 diabetes, tidligere kendt som ’gammelmands-sukkersyge’, er i dag den variant, som medierne og danskerne i almindelighed forbinder med diabetes. Det er også den variant, som rammer flest danskere (ca. 20.000 hvert år) hovedsageligt pga. usund og inaktiv livsstil og en voksende ældrebefolkning.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skønnes der at være ca. 320.000 danskere med diabetes, heraf har ca. 32.000 personer type 1 diabetes. Yderligere estimeres det, at ca. 150.000 har type 2 diabetes uden at vide det. Diabetes ifølge Sundhedsstyrelsen

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, der hyppigst rammer børn og unge

  • Sygdommen kan debutere i alle aldre, men hyppigst i aldersgruppen under 20 år.
  • Type 1 diabetes er en kronisk sygdom, der opstår som følge af en autoimmun destruktion af betacellerne i bugspytkirtlen med udvikling af absolut insulinmangel, hvorfor daglige injektioner af insulin er livsnødvendige.
  • I Danmark lever godt 30.000 personer med type 1 diabetes.
  • Behandlingsmålet for de fleste voksne med type 1 diabetes er en HbA1c < 7 % (53 mmol/mol), fordi en HbA1c på under 7 % (53 mmol/mol) reducerer risikoen for mikrovaskulære komplikationer og neuropati.
  • Mindre end 25% af de voksne med type 1 diabetes når behandlingsmålet på trods af risikoen for alvorlige senfølger.

Markant stigning i antallet af nye tilfælde – 10 børn om ugen får konstateret type 1

  • Antallet af personer med type 1 diabetes er mere end fordoblet fra 1960-1980
  • Antallet af danske børn med type 1 diabetes stiger fortsat, og stigningen har i de sidste 10 år været ca. 3 % om året.
  • Den største stigning ses blandt de 5 til 9-årige og 10 til 14-årige.
  • Baggrunden for den markante stigning er endnu uvis men tilskrives et samspil af genetiske og miljømæssige faktorer.

Meget mere end stik og prik – også en psykisk belastning

  • Type 1 diabetes er en kompleks og behandlingsintensiv livsvarig sygdom, som kræver en stor indsats af den enkelte at håndtere. Det er en sygdom, som kræver stor opmærksomhed og som kan være en belastning ikke kun for den, der har sygdommen, men også de nærmeste, der bor under samme tag.
  • I modsætning til type 2 diabetes, som den fejlagtigt forveksles med, kræver sygdommen meget mere end en sund livsstil.
  • Stik og prik i form af injektioner og blodsukkermålinger kan man vænne sig til. Det er frygten for lavt blodsukker, uvisheden om fremtiden og de alvorlige senkomplikationer, der er det mest belastende for mange af os, der har type 1 diabetes.
  • Frygten kan ødelægge alt – også relationen til andre – og føre til øget risiko for stress, depression og ensomhed. Og det er både et tabu og et usynligt aspekt af en usynlig kronisk sygdom, der griber ind i alle facetter af livet.
  • Når det er sagt, så er det muligt at komme videre. Samtaleterapi hos psykolog/psykoterapeut kan tage tid og koste penge, men tro os, der har været det igennem, det er det hele værd!
  • Viden til bedst muligt at forstå og håndtere sygdommen og ikke mindst få aflivet myter og unødig frygt for senkomplikationer er guld værd. Ligeså kan et stærkt netværk med andre, der har type 1 diabetes, gøre, at du ikke føler dig alene med dine bekymringer.
  • Det at møde andre kan give positiv inspiration og tro på, at det er muligt at leve et helt og godt liv – med type 1 diabetes i bagagen – og det er hensigten med vores forening.

Minimum 4 daglige insulininjektioner, kulhydrattælling og blodsukkermålinger

  • For at opretteholde et normalt blodsukker og minimere risikoen for hypoglykæmi (for lavt blodsukker), hyperglykæmi (for højt blodsukker) og på sigt fatale og livstruende følgesygdomme, anbefales hver dag minimum 4 injektioner insulin (før hovedmåltiderne, og når blodsukkeret er for højt). For at opnå tilfredsstillende blodsukkerniveau anbefales det at justere insulinindtag under hensyn til indtag af kulhydrater, aktivitetsniveau og blodsukkerniveau.
  • Det er således ikke usædvanligt, at personer med type 1 diabetes måler blodsukkeret 7-12 gange dagligt. Det kan for udenforstående lyde af meget, men bliver en automatisk handling, der kun tager ca. 10 sekunder, og som skaber vished. På visse dage er det faktisk svært ikke at komme på 10-12 målinger, idet blodsukkermåling sædvanligvis og som minimum tilrådes
    • før hovedmåltiderne og sengetid
    • før og efter fysisk aktivitet, der kan medføre lavt blodsukker
    • ved ubehag
    • før bilkørsel

Jo flere daglige blodsukkermålinger desto bedre HbA1c

Insulinpumpe og sensorer kan forbedre HbA1c og øge livskvaliteten

  • Behandling med insulinpumpe, som kontinuerligt giver lidt hurtigvirkende insulin (basaldosis) og dosis ved måltid (bolus), har muliggjort en fleksibel og stabil behandling, som mange er glade for.
  • Glukosesensorer (på engelsk kaldet Continous Glucose Monitoring) måler glukose (sukker) i blodet kontinuerligt.
  • En glukosesensor, der typisk har en varighed på op til 6 døgn, skal kalibreres minimum 2 gange dagligt men kan til dels erstatte de øvrige blodsukkermålinger, eller anvendes periodevis for at give et overblik over blodsukkermønstret.
  • En glukosesensor kan efter en tilvænningsperiode og ofte i kombination med en insulinpumpe minimere udsving i blodsukkeret, reducere HbA1c og takket være alarmer afhjælpe alvorlige tilfælde af hypo- og/eller hyperglykæmi.
  • CGM forventes i fremtiden at indgå som en integreret del af feedback baserede systemer, der efterligner bugspytkirtlens funktion – også kaldet closed-loop systemer.
  • Dette amerikanske indslag giver et fint perspektiv på udfordringerne med type 1 diabetes og viser, hvordan CGM og en insulinpumpe i nærmeste fremtid kan forbedre livskvaliteten for os, der har type 1 diabetes.

Kilder:

Dansk Diabetes Database – rapport 2013-14

Kliniske retningslinier for behandling af voksne med type 1 diabetes

Kliniske retningslinier for børn med diabetes