Debatindlæg jan. 2020

Er dette en mobiltelefon?

Se godt på dette billede. Nej det behøver du faktisk ikke, for enhver som lever med type 1 diabetes lever også med blodsukkermålere i mange afskygninger, og det er helt åbenlyst for os, at dette ikke er en telefon. Det konkrete billede viser monitoren til en G4 sensor. 

Det vidste politiet i Tromsø ikke, da de om aftenen den 3. januar i år stoppede 20årige Thomas. Den manglede viden om diabetes har haft voldsomme konsekvenser for ham.

Thomas trykkede ok på sin Dexcom under kørsel

Denne sag handler ikke om trafiksikkerhed

Lad os slå det fast. Denne sag handler ikke om trafiksikkerhed. For når du lever med diabetes, har du et særligt ansvar for både din egen og andres sikkerhed. Test altid dit blodsukker, før du kører, hav altid juice eller druesukker i bilen, hold ind til siden hvis du er det mindste i tvivl om en føling er på vej eller har brug for at måler i blodet eller tilsvarende!

Sagen handler heller ikke om alle de besværligheder, vi skal igennem med dyre lægeerklæringer, som gentager, hvad der står i journalen i forvejen og uendelig lange sagsbehandlingstider, når kørekortet skal fornyes på mere eller mindre vilkårlige tidspunkter. Husk at forny dit kørekort i god tid, det tager altid længere tid, end du tror.

Nej sagen handler slet og ret om, hvorvidt politiet ved nok om diabetes, og om vi der lever med sygdommen ved nok, om hvad der er lovlig brug af livsvigtig medicinsk udstyr.

Thomas kørte den sædvanlige runde med hurtige kulhydrater i blodet

Thomas er lærling i et vægterfirma og skulle den aften i januar køre den sædvanlige runde i Tromsø. Før vagten havde han snuppet et aftensmåltid med lidt for hurtige kulhydrater, som han siger på syngende norsk ”blodsukret likte ikke koteletter og rundstykker, så dexcommen begjynte å pibe og vibrere i koppholderen”.

Thomas tog hånden ned og trykkede OK

Derfor rakte Thomas hånden ned og trykkede OK for at slå alarmen for det stigende blodsukker fra. Selvom bevægelsen krævede mindre opmærksomhed en at betjene radio og navigationssystemet i vægterbilen, og selvom han kørte med lav hastighed på en lige vej uden trafik, så havde han nok ladet være, hvis han havde vist hvilket besvær dette skulle medføre.

Bagved Thomas kørte en politibil

For bagved Thomas kørte en politibil. I anmeldelsen står der, at politimanden kl 20.05 den 3. januar 2020 så lys fra en mobiltelefon. Thomas blev hevet ind til siden og konfronteret med ”forbrydelsen”. På forespørgsel fremviste han en log fra telefonen uden opkald og henviste til lyset fra bilens fastmonterede multimedieskærm, men han udpegede også den dexcom monitor i kopholderen han havde trykket på.

Politimanden viste nok, hvordan et ”blodtryksapparat” ser ud

Responsen var, at politimanden nok viste, hvordan et ”blodtryksapparat” så ud og fastholdt anmeldelsen af Thomas. Nej det er ikke en trykfejl. Betjenten omtaler faktisk et blodtryksapparat og afviser forklaringen om diabetes fuldstændig kategorisk! Da Thomas desværre tidligere har fået et klip og er ny med kørekort, ja så kostede en stædig betjents uvidenhed ham kørekortet.

Thomas har mistet sin lærlingeplads i vægterfirmaet

Sagen har haft voldsomme konsekvenser for Thomas. Han kan ikke passe sin lærlingeplads i vægterfirmaet og er taget ud af tjeneste, hans hverdag uden kørekort er blevet svært vanskelig og hans blodsukker lider meget under den stressende og uretfærdige situation. 

I marts i år får Thomas forhåbentlig rettens ord for at han ikke gjorde noget ulovligt, men sagen har været rigtig dyr for den 20 årige lærling og uden økonomisk hjælp fra forældrene, havde han ikke haft en chance for at føre sagen. 

Kunne noget lignende ske i Danmark? Det kunne det helt sikkert. Sagen peger også på et mere principielt problem for os, som lever med diabetes og som er afhængige af at kunne køre bil.

Må man som en person med type 1 diabetes betjene livsvigtigt medicinsk udstyr under færdsel i trafikken, eller er de omfattet af forbuddet i Færdselslovens §55a som siger at: ”Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater.”

Type 1 mener: 

Trafiksikkerheden er ubetinget første prioritet, men der er uanset behov for klare retningslinjer for teknologien udvikler sig voldsom i disse år.

Pt er der 17 forskellige insulinpumper, 2 CGMer og 1 flashglykosemåler på markedet i Danmark.

Hvilke af dem må man bruge under kørsel, og hvor går grænsen?

Må man lovligt trykke ok på en alarm på en monitor?

Må man taste bolus på en pumpe hvis man snupper en sandwich i bilen eller skal man holde fingrene helt fra det medicinske udstyr?

Hvad hvis man sætter pumpe eller pdm i en holder er den så lovlig?

Det er ret svært at tolke ud fra færdselsloven og vi ønsker ikke, at nogen uforvarende havner i samme situation som Thomas.

Derfor har vi taget kontakt til Færdselspolitiet og nedsat en fælles arbejdsgruppe som skal beskrive udstyret så vi som lever med diabetes ved hvilke regler vi skal forholde os til.