Debatindlæg nov. 2019

Er udeblivelser respektløse?

Opslag til alle patienter, som har udeblevet fra en tid på ambulatoriet.
Dette opslag hang uden for Ambulatoriet på Sygehus Sønderjylland

Se godt på billedet og læs teksten

  • Synes du at skæld ud og sarkasme, er måden at møde udeblevne patienter på? Måske.
  • Hvad får ambulatoriet ud af det? Ingenting.
  • Er et martyrium virkelig vejen frem for sundhedsvæsnet? Næppe.

De som ser opslaget, ja de er jo kommet. Dem som udebliver, ser det ikke. En med-patient poster billedet på facebook og skælder ud på de udeblevne. En kollektiv udskamning går i gang. En enkelt pipper om indkaldelser, der ikke når frem i tide. En er sur over, at ambulatoriet giver kollektiv skældud.

Udeblivelserne kan også ses fra en anden vinkel

  • Måske er de udeblevne nogle af dem, som har det svært?
  • Måske oplever de ikke, at diabetesbehandlingen som en hjælp?
  • Måske har de prøvet at ringe til ambulatoriet og blevet mødt af autosvar?
  • Måske matcher tiderne til “kontroller” i arbejdstiden dårligt?
  • Måske er de trætte af blive kontrolleret? “Kontrol” er jo bare ét eksempel på ord, der skaber envejskommunikation.
  • Skal “kontrol” overhovedet bruges, når man taler om personer med en livslang sygdom?

Ja, måske er udeblivelser et symptom på noget, som kunne bruges til refleksion og udvikling af landets ambulatorier?

Respekt er ikke noget man bare har.
Respekt er noget man skal gøre sig fortjent til.

Type1 mener:

Vi opfordrer sundhedsvæsenet til at sætte menneske før system. Type 1 diabetes er ubehandlet livstruende sygdom, hvor man oven i købet er sin egen behandler 24/7/365.

Vi arbejder for, at organisatorisk brugerinddragelse skal ske demokratisk og efter kvalifikationer. Brugerinddragelsen bør ske tidligt i processen. Patientkommunikation og udeblivelser er et oplagt sted at påbegynde samarbejde med patienterne.