Hvordan får man adgang til AID-teknologi i Danmark?

Hvordan får man adgang til AID-teknologi i Danmark? Lettere liv med den rette støtte og det rette udstyr

Hvad er AID-teknologi?

AID står for Automated Insulin Delivery – på dansk kalder vi det ofte et “automatisk insulindoseringssystem”.
AID består typisk af tre dele:

  • en insulinpumpe
  • en sensor (CGM)
  • en algoritme, der automatisk justerer insulindoseringen

Målet er at aflaste den enkelte og skabe mere stabilt blodsukker, færre alvorlige udsving og bedre søvn og livskvalitet.


Hvem kan få AID-teknologi?

AID-systemer kan i princippet bevilges til alle personer med type 1-diabetes i Danmark.
I praksis varierer adgangen dog afhængigt af region, alder og hvilke aftaler der aktuelt gælder.

Det er din behandlende diabetesambulatorium, der indstiller dig til at få et AID-system. Det er altså en diabeteslæge på ambulatoriet, der bevilger dig den.


Hvilke AID-systemer findes?

Der findes flere kombinationer af insulinpumper og sensorer med algoritme.
I Danmark anvendes lige nu pr. juli 2025:

  • Medtronic MiniMed 780G
  • Tandem T:slim X2 med Control-IQ
  • YpsoPump med CamAPS FX
  • Omnipod 5
  • Medtrum
  • DIY-løsninger (Loop, AndroidAPS – ikke officielt godkendt, men bruges af nogle)

Vi er igang med at opdatere vores teknologiguide fra 2022 til en version 2025 med overblik over mulighederne.


Hvordan foregår bevillingen?

1. Henvisning og vurdering

Din behandler vurderer, om du opfylder kriterierne for at få AID-teknologi. Det afhænger bl.a. af:

  • dine behandlingsmål (fx HbA1c eller TIR)
  • dine behov og evner
  • hvilke systemer, der er tilgængelige

2. Tilbud fra det offentlige

Hvis du får bevilget et AID-system, leveres det via en aftale mellem regionerne og en leverandør.

Du kan som regel ikke bare frit vælge alle produkter, men har ret til at blive informeret om dine valgmuligheder. Årsagen til at du ikke selv kan vælge kan være prisen, fordi ambulatoriet skal følge et “førstevalgsprincip”. Derudover har mange diabetesambulatorier præferencer så de i praksis vælger nogle AID_pumper frem for andre, fordi de er vant til dem og kender systemet.

3. Selvbetaling (hvis ønsket)

Her bliver det indviklet.

I Danmark er der ikke tradition for, at man køber sin egen AID-pumpe, hvis man ikke kan få den bevilget af sit ambulatorium. Det er almen kendt at behovet for AID-pumper er større end der er økonomi til.

Hvis du ønsker et AID-system, som ikke er dækket i din region, kan du prøve om du selv kan vælge at købe det. Det gør du ved at kontakte den virksomhed, som er leverandør af den pumpe du ønsker. Du skal have en aftale med din læge på ambulatoriet om at du er i behandling med pumpen. Du kan altså ikke bare købe en pumpe uden at have en fast aftale med en diabeteslæge.

Det er politisk besluttet at alle med type 1 diabetes skal have en sensor (CGM) betalt er regionen. Du kan prøve at spørge om ambulatoriet dvs. regionen vil dække dele af AID-udstyret (fx sensoren), mens du selv betaler for pumpen.

I tænketanken mener vi, at alle med type 1 diabetes skal have støtte og adgang til AID-teknologi hvis de ønsker det. Også uden selv at skulle betale.


Hvorfor er der forskel mellem regionerne?

Danmark har fem regioner – og hvert offentligt udbud af diabetesudstyr afgør, hvilke produkter der er tilgængelige. Det er Region Midtjylland der har ansvaret for det offentlige udbud, som gælder for alle regioner. Alle regioner har således – i princippet – det samme diabetesudstyr på hylderne.

Regionerne har dog ikke den samme økonomi og helt ned på hospitalsniveau er der forskel på, hvor mange penge, der bruges til diabetesteknologi.

Det betyder, at der kan være forskel på, hvad du kan få, hvor hurtigt og hvordan.

Type 1 tænketanken arbejder for større gennemsigtighed og lighed i adgangen til AID-systemer på tværs af landet.


Hvad kan du selv gøre?


Kontakt os

Har du spørgsmål eller erfaringer, du gerne vil dele?
📩 Skriv til os på tif@type1.dk


Søgeord og begreber i fokus

Hvad søger vi på, når vi vil vide noget om diabetesteknologi?

Vi ved fra Google, at mange med type 1 diabetes og deres familie søger på følgende ord: hvem kan få AID pumpe, diabetes teknologi bevilget, hvordan får man insulinpumpe i Danmark, gratis sensor type 1, AID pumpe selvbetaling.

Det er derfor vi har skrevet denne side, så du forhåbentligt kan få svar på dine spørgsmål.


Få mere viden her: