Hvilke kriterier bruger lægerne, når de vurderer adgang til insulinpumpe og AID-teknologi? AID står for Automatisk Insulin Dosering.
Adgangen til insulinpumper og AID-teknologi vurderes individuelt af din behandlende læge eller det diabetesteam, du er tilknyttet. Men der findes nogle generelle kriterier, som ofte indgår i vurderingen.
Vi ved også, at der er forskel på hvordan praksis er på landets pumpeambulatorier, så derfor er dette baseret på nogle generelle beskrivelser. Spørg på dit ambulatorium, hvordan det foregår netop der.
Går du på et ambulatorium, der ikke tilbyder insulinpumper, skal du starte med at skifte ambulatorium.
Mange steder er det en sygeplejerske, der først tager stilling til om du kan få en pumpe, og hvis sygeplejersken skønner, at det er relevant og muligt for dig, tager hun/han det med på konference, hvor det besluttes af diabetesteamet.
De mest almindelige kriterier er:
- At du har type 1-diabetes og bruger insulin døgnet rundt
- At du har hyppige eller alvorlige følinger
- At dit langtidsblodsukker (HbA1c) ligger for højt – eller svinger meget. Den nationale anbefaling er, at Hba1c ligger under eller på 53%. Jo højere din Hba1c er, desto større er muligheden for at du kan få bevilget en insulinpumpe
- At du har stor variation i dit daglige blodsukker, trods aktiv egenbehandling (altså mange svingninger)
- At du har nedsat evne til mærke dine følinger (det hedder på engelsk hypoglykæmi-unawareness)
- At du har stor behandlingsbyrde og/eller høj mental belastning af din diabetes eller andre sygdomme.
- At du har dokumenteret motivation og evne til at bruge teknologien
I praksis varierer det dog, hvordan kriterierne fortolkes. Det kan betyde, at nogle får tilbudt en insulinpumpe hurtigt, mens andre skal argumentere for det selv og blive ved i lang tid.
I praksis ved vi, at hvis dit blodsukker er velreguleret med et Hba1c på fx 56 %, kan det være svært at få en pumpe eller AID-system bevilget.
Vi ved, at ambulatoriets og det enkelte hospitals økonomi spiller en helt afgørende rolle. Der er nemlig ikke sat øremærkede midler af til insulinpumper i regionernes budgetter.
i tænketanken mener vi, at alle der ønsker det skal have adgang til en insulinpumpe med et AID-system. Læs rapporten her: Rapport: Det betaler sig at investere i AID-teknologi
Regionernes kriterier for adgang til insulinpumpen
Ifølge Region Midtjylland tilbydes insulinpumpeterapi kun til personer med type 1-diabetes, når “særlige behandlingsmæssige kriterier” er opfyldt. Det indebærer, at behandlingsbehovet vurderes individuelt af diabetesteamet ud fra faktorer som blodsukkervariationer, behandlingseffektivitet og teknologisk behov. læs Region Midtjyllands side om diabetesteknologi her.
Faste og gennemskuelige kriterier mangler
Diabetesforeningen har også belyst de mangler faste kriterier for tildeling af AID-pumper. De skriver, at tildeling af AID-systemer — herunder insulinpumpe — vuderes forskelligt i regionerne og afhænger især af konkrete kliniske forhold. Kriterierne omfatter blandt andet:
- Hyppige eller uforudsigelige tilfælde af lavt blodsukker
- Utilstrækkelig blodsukkerkontrol, særligt natlige udsving eller højt HbA1c
- Manglende effekt af pen-behandling alene
- Behandlingsbyrde og nedsat følingsevne
- Arbejdsmæssige eller sociale forhold, som påvirker behandlingsmuligheder
Du kan finde deres dokument her.
Kriterer som ofte desværre ikke tages i betragtning er:
Hovedreglen er, at ligger ens blodsukker stabilt, bliver man ofte afvist, hvis man ønsker en insulinpumpe. Et stabilt blodsukker viser lægen, at man allerede kan håndtere sine blodsukre uden hjælp fra en insulinpumpe.
Det betyder, at menneskelige, langvarige og psykosociale forhold ofte ikke tæller med, selvom de burde.
Dette er ikke dokumenteret, men det er hvad vi hører og læser fra personer med type 1 diabetes, der ønsker en AID-pumpe, men får afslag:
- Et ønske om graviditet
- Mental belastning: At at leve med type 1 diabetes og behandle sig selv med insulin via pen og sensor-CGM .til personer, hvor det daglige behandlingsbehov er håndterbart-
- Alvorlige senfølger som er opstået tidligere, hvor man ikke var så velreguleret
- At man i mange år har levet med et alt for højt blodsukker, selvom det ligger fint nu
- Mange år med type 1 diabetes – også før vi fik adgang diabetesteknologi
- At man fik type 1 diabetes som barn i en tid uden adgang til teknologi
Disse erfaringer bliver sjældent taget med i vurderingen – men de betyder noget. Ikke mindst for det liv, man har levet – og det liv, man ønsker at leve fremover.
Du kan læse mere her:
Hvordan får man adgang til AID-teknologi i Danmark?
Det betaler sig at investere i AID-teknologi – se vores rapport
Teknologiguiden 2025 – hvilke systemer findes? (under udarbejdelse) Du kan se guiden for 2022 her
Søgeord og begreber i fokus
Denne side er skrevet med udgangspunkt i de ord og spørgsmål, som mange søger på, når de vil vide, hvad der skal til for at få en insulinpumpe eller AID-teknologi.
Søgeord som kriterier for insulinpumpe, hvornår får man AID, lægelig vurdering diabetesudstyr og adgang til pumpe ved type 1-diabetes afspejler netop det behov for klar og forståelig information, vi forsøger at imødekomme.
Her på siden giver vi derfor et overblik over de typiske kriterier og lægefaglige overvejelser, der ligger til grund for tildeling af diabetesudstyr i Danmark.