Få overblik over hvordan regionerne vælger insulinpumper og sensorer til personer med type 1-diabetes – og hvorfor valgfriheden er begrænset.
Hvad betyder det, at diabetesudstyr er omfattet af et offentligt udbud?
I Danmark er insulinpumper og CGM-sensorer en del af det, der kaldes offentligt udbudt diabetesudstyr. Det betyder, at regionerne indgår kontrakter med bestemte leverandører, som så leverer udstyret til personer med type 1-diabetes via sygehuse eller behandlingssteder.
Det offentlige udbud har til formål at sikre økonomisk fordelagtige aftaler for regionerne – men det betyder også, at borgerne med type 1 diabetes ikke nødvendigvis har frit valg mellem alle teknologier på markedet. Priserne på produkterne og behanderlens præferencer spiller også ind på tilgængeligheden.
Hvem bestemmer, hvilket udstyr der tilbydes?
Det er de fem danske regioner, der – typisk via et fælles udbud som Region Midtjylland har et opgave at varetage for alle regioner – beslutter, hvilke insulinpumper, CGM-sensorer og andet diabetesudstyr der skal tilbydes i den offentlige behandling.
Beslutningen sker i samarbejde med faglige eksperter fra landets diabetesambulatorier og administrative enheder (også kaldet “brugergruppen”), men det er sjældent, at personer med type 1-diabetes inddrages i udbudsprocessen. Før 2020 var ingen personer med type 1 diabetes involveret i processen men tænketanken fik indført en form for brugerinddragelse, hvor vi sammen med Diabetesforeningen bliver inviteret med til nogle møder. Det er dog stadig et meget begrænset samarbejde.
Hvorfor kan man ikke selv vælge frit?
Udbudssystemet indebærer, at regionerne vælger produkter inden for hver udstyrskategori. Der gives 4 års garanti på en pumpe, og det forventes, at man har pumpen i alle 4 år og at man ikke kan skifte. Hvis produktet ikke fungerer for dig, kan det være svært at få adgang til alternativer, medmindre der foreligger en særlig lægefaglig begrundelse.
Det betyder, at valgfriheden i praksis er begrænset – selvom der findes flere produkter på markedet, og selvom man måske tidligere har haft en anden pumpe, der fungerede bedre.
Hvad er konsekvensen for personer med type 1-diabetes?
Nogle oplever, at teknologien ikke tilpasses deres behov – men at de selv skal tilpasse sig teknologien, som diabetesambulatoriet har valgt. Det kan føre til frustration, ringere behandlingseffekt eller unødvendig udskiftning af udstyr, der ellers virkede godt.
Nogle vælger at betale for udstyr selv, fx CGM-systemer uden for det offentlige udbud gennem fritvalgsordningen eller gennem kontakter i udlandet. Men det er dyrt og skaber ulighed.
Hvad kan man gøre som borger?
- Tal med din behandler, hvis det valgte udstyr ikke fungerer. Forklar i detaljer hvorfor. Skriv det eventuelt ned for dig selv, så du under samtalen præcist kan formulere hvad der ikke fungerer. Måske kan behandleren hjælpe med nogle af udfordringerne.
- Bed om en individuel vurdering – der kan gives undtagelser.
- Brug din stemme: Organisationer som Type1-Tænketank arbejder for større valgfrihed og inddragelse.
- Del din erfaring – både med os og med din region.
Vi mener, at mennesker med type 1-diabetes bør inddrages langt mere i beslutninger om behandlingsudstyr.
Vil du være med til at ændre det?
Læs mere om vores arbejde her.
Søgeord og begreber i fokus
Denne side er skrevet på baggrund af hvilke ord folk søger på. Vi håber at imødekomme det behov der er for information og viden om diabetesteknologi.
Søgeord som offentligt udbud diabetes, regioner insulinpumpe, tilskud til diabetesudstyr og valg af teknologi ved type 1-diabetes afspejler netop de spørgsmål, som folk søger på.
Her på siden forsøger vi derfor at give et klart overblik over det system, der bestemmer, hvilket diabetesudstyr der er tilgængeligt i det offentlige.